forside | design | internet | domæne | webhotel | markedsføring | søgemaskiner | priser | links | kontakt

historie | browser | forbindelse | hastighed | test hastighed | trådløs | hjemme-netværk | sikkerhed | ProcessLibrary | IP-adresse

 

Trådløse teknologier

Oversigt over de trådløse teknologier - kabler er billigere, sikrere og hurtigere til at overføre data - men de fleste vil gerne slippe for ledningerne. (1 megabit svarer til 1.000 kilobit eller 1.000.000 bit).


WLAN (Wireless Local Area Network): lokalt, trådløst net, som kan anvendes inden for en radius af ca. 90-100 meter til dataoverførsel mellem flere computere eller til adgang ud til Internettet. Intern hastighed: 11-54 megabit i sekundet. Ud af området: typisk 2-5 megabit i sekundet.
GSM (Globalt system til mobilkommunikation, også kaldet 2G): det almindelige mobiltelefonnet. Datahastighed: mellem 9,6 og 28,8 kilobit i sekundet.
GPRS (General Packet Radio Service): en overbygning på GSM-nettet, særligt velegnet til at sende data. Datahastighed: teoretisk 170 kilobit i sekundet, i praksis 30-70.
3G: (3. generations mobilnet, også kaldet UMTS): særligt mobiltelefonnet. Mobiltelefoner skifter automatisk til det almindelige mobilnet (GSM), hvis der ikke er 3G-dækning i området. Hastighed: teoretisk op til 3 megabit i sekundet.

EDGE (Enhanced Data rates for GSM Evolution): forbedret datahastighed på GSM-nettet. En overbygning på GPRS. Datahastighed: teoretisk op til 384 kilobit i sekundet, i praksis 20-200.
Bluetooth (Blåtand): Radiostyret, kabelfri forbindelse mellem f.eks. håndholdt/bærbar PC, mobiltelefon, printer, digitalkamera m.m. inden for 100 meters afstand. Større strømforbrug og større krav til hardware end WLAN. Opkaldt efter Harald Blåtand. Datahastighed: op til 723 kilobit i sekundet.
WiMax (Worldwide Interoperability for Microwave Access): trådløst net med længere rækkevidde (teoretisk op til 50 km) og større datahastighed end WLAN. Sender/modtager er endnu ikke en fast bestanddel i nye computere. Endnu ikke egnet, når man bevæger sig. Datahastighed: op til 70 megabit i sekundet.

tilbage

 

ansvar | vilkår | FAQ            Copyright © 2001 - 2009 web-zonen.dk - ændret: 15.04.09